2021-08-16 19:32:53

Leverkusen køber 19-årig ecuadorianer

Bayer Leverkusen henter den 19-årige ecuadorianer Piero Hincapie, der har underskrevet en aftale med klubben til 2026. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Piero Hincapie spillede trods sine blot 19 år alle kampene til og med kvartfinalen for Ecuador ved sommerens Copa America-slutrunde. 

Det har helt sikkert været medvirkende til, at Bayer Leverkusen mandag har sat kløerne i den talentfulde stopper. 

Den tyske storklub skriver nemlig, at de har underskrevet en aftale, der løber frem til 2026 med Hincapie, der kommer til fra argentinske CA Talleres. 

Bundesliga -Leverkusen køber 19-årig ecuadorianer
Foto: Bayer Leverkusen

Den 19-årige ecuadorianer gør sig primært i midterforsvaret, men er venstrebenet og dækker derfor også venstrebacken. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten