Bundesliga -Leverkusen-direktør: Diaby kan udvikle sig her
2019-06-14 18:27:02
Foto: Getty Images

Leverkusen-direktør: Diaby kan udvikle sig her

Bayer Leverkusens sportsdirektør Simon Rolfes ser store perspektiver i unge Moussa Diaby, som Leverkusen netop har hentet i PSG.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fredag har Bundesliga-klubben Bayer Leverkusen annonceret købet af den 19-årige venstrekant Moussa Diaby i PSG, og det glæder sportsdirektøren Simon Rolfes sig over.

Han glæder sig særligt over udviklingspotentialet, som han forventer får gode muligheder hos tyskerne.

- Diaby er et af de store franske talenter. Og her i Leverkusen finder han de bedste forudsætninger for at udvikle sig til en absolut klassespiller, siger Rolfes til Leverkusen Twitter-profil.

Diaby blev sidste sommer rykket op i PSG's førsteholdstrup, hvor han fik chancen af træneren Thomas Tuchel. Det blev til 34 kampe, hvor de fleste optrædener var indhop fra bænken.

Den 19-årige franskmand er ligeledes en del af det franske U20-landshold, hvor han har scoret tre mål i syv kampe. Diaby havde inden skiftet et år tilbage af sin kontrakt i PSG.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten