2021-01-12 13:24:02

Leicester udlejer kroat for fjerde gang

Leicester City har nok en gang sendt sin kroatiske midterforsvarer Filip Benkovic afsted på udleje. Denne gang rykker han til belgisk fodbold for resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I 2018 hentede Leicester den unge kroatiske midtstopper Filip Benkovic på Dinamo Zagrebs talentfabrik, men det store gennembrud i Leicester lader vente på sig for den 23-årige forsvarsklippe.

Således er det indtil videre kun blevet til to kampe for Leicester, og tirsdag står det klart, at han ikke får tilføjet yderligere kampe i denne sæson.

Han er nemlig blevet udlejet til OH Leuven i den bedste belgiske række for det resterende af sæsonen. Det oplyser Leicester på sin hjemmeside.

Benkovic har tidligere været udlejet til Celtic, Bristol City og senest Cardiff i efteråret.

Hans to Leicester-kampe fordeler sig på ligacuppen og FA Cup.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer