2021-12-27 11:39:17

Leicester-back brækkede benet i LFC-duel

Leicester-backen Ricardo Pereira brækkede lægbenet i duellen mod Liverpool-talentet Tyler Morton forleden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Leicester-back Ricardo Pereira må holde pause på seks til otte uger.

Den 28-årige portugiser har brækket lægbenet som følge af en grim tackling fra Liverpool-talentet Tyler Morton i Carabao Cup-kampen før jul.

Dermed må Pereira igen holde pause, efter han netop var kommet tilbage fra en baglårsskade.

- Ricardo Pereira er ude i seks til otte uger. Det er så frustrerende for ham, efter han har arbejdet så hårdt, siger Leicester-manager Brendan Rodgers ifølge Mirror.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Leicester-back brækkede benet i LFC-duel
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Morton slap med et gult kort i situationen, og det er Rodgers langt fra tilfreds med.

- Og at dommeren ikke så det... Det er et brækket lægben, og han er heldig, at det ikke var værre.

Ricardo Pereira pådrog sig skaden i det 10. minut, men spillede herefter en halv time, før han måtte udgå.

Se tacklingen i videoen øverst i artiklen.

Annonce
Annonce

50 kommentarer

Se kommentarer