International -Lafont om Nantes-skifte: Manglede ikke tilbud
2019-06-29 22:33:02
Foto: Getty Images

Lafont om Nantes-skifte: Manglede ikke tilbud

Alban Lafont er skiftet til Nantes, men det var i første omgang ikke meningen, at han skulle tilbage til hjemlandet. Det siger han til firenzeviola.it.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det blev ikke til mere end én sæson i Serie A for Alban Lafont. Det blev officielt tidligere lørdag efter længere tids rygter.

Den 20-årige keeper vender tilbage til Ligue 1, hvor Nantes har lejet ham i de kommende to sæsoner med mulighed for at veksle lejeopholdet til en permanent aftale.

Alban Lafont siger til firenzeviola.it, at det var hans egen beslutning at forlade Serie A-klubben, som han spillede 34 kampe for i den seneste sæson.

- Jeg tager det fulde ansvar. Det var min egen beslutning. Men jeg havde allerede besluttet mig for det, længe før sæsonen sluttede. 

- Jeg fortalte mine repræsentanter, at jeg gerne ville til en ny klub, og forhåbentlig skete det hurtigt, siger han til mediet.

Målmanden siger også, at det i første omgang ikke var planen, at han ville hjem til Frankrig, og at Nantes langt fra var den eneste interesserede klub.

- Det var ikke min første tanke (at vende tilbage til Frankrig, red.). Jeg havde mulighed for at rejse andre steder hen, for der manglede ikke tilbud. 

- Men i sidste ende besluttede jeg mig for at vende tilbage til det land, hvor jeg har gjort det bedst, siger han.

 

Annonce
Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer