For et lille års tid siden meddelte Athletic Bilbao, at den unge forsvarsspiller Yeray Alvarez var blevet ramt af kræft.
Kort tid efter blev Alvarez dog raskmeldt og fik derefter godt med kampe sæsonen ud, men i sommer blev han igen ramt af kræft og måtte derfor melde fra til sommeren U21-EM for Spanien.
For et par måneder siden blev 22-årige Yeray Alvarez på ny meldt rask, og nu har han efterhånden trænet med i en måneds tid i klubben, og han har tirsdag fået grønt lys til at spille kampe.
Ifølge spanske medier kan Alvarez potentielt få comeback i onsdagens Copa del Rey-kamp mod Formentera, som dermed kan blive hans sæsondebut.


Athletic Club
La Liga
Copa del Rey



