Saul Niguez' dage i Atletico Madrid ser ud til at være talte.
Ifølge Relevo har La Liga-klubben bedt den 29-årige spanier om at søge en ny udfordring i sommerens transfervindue, der åbner den 1. juli.
Efter en skuffende sæson er ledelsen i Atletico Madrid angiveligt ved at kigge truppen i sømmene, og det skulle altså være i den forbindelse, at Saul nu er blevet opfordret til at søge videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er dog ikke en enkel operation, som Atletico har søsat. For Saul har kontrakt med klubben til 2026, og derfor er hovedpersonen i sin gode ret til at blive, hvis han ikke finder en attraktiv mulighed andetsteds.
Saul står noteret for 427 kampe for Atletico Madrid, hvor han efterhånden har udviklet sig til at være et ikon.

Atletico Madrid
La Liga








