2021-03-24 18:10:01

Köln-stopper fik allergisk reaktion under koma

FC Kölns Sebastiaan Bornauw fik en allergisk reaktion, da han blev lagt i koma i forbindelse med en operation, hvor han skulle have fjernet en tumor. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I slutningen af januar havde FC Kölns Sebastiaan Bornauw så mange smerter i ryggen, at han havde svært ved at sove. 

Det fik han derfor undersøgt, og det viste sig, at han havde en godartet knogletumor på rygsøjlen.

Den skulle derfor opereres væk, og i den forbindelse blev den 22-årige belgier lagt i kunstigt koma. 

Det gjorde dog blot den i forvejen ubehagelige oplevelse endnu værre, da han fik en allergisk reaktion på operationen. Det fortæller han til Kicker. 

- Lægerne skulle putte mig i kunstigt koma i 24 timer. Tyve år siden var jeg død med 90 procent sikkerhed, siger Sebastiaan Bornauw og uddyber, hvad der skete med hans krop:

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Köln-stopper fik allergisk reaktion under koma
Foto: Ronny Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

- Min kropstemperatur steg med en grad pr. minut. Hvis lægerne ikke havde reageret i løbet af få minutter, så var jeg eksploderet. 

I samme interview fortæller forsvarsspilleren, at de halvanden uge senere lykkedes med at gennemføre operationen, der forløb planmæssigt. 

Han er i dag smertefri, men arbejder stadig på at komme tilbage til fodboldbanen. Det er han dog fortrøstningsfuld omkring sker snart. 

 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten