19-årige Jonathan Khemdee var i efteråret af sted med Thailands landshold, og det medførte stor interesse for OB-spilleren.
En klub var angiveligt klar med et bud på seks millioner kroner, men det var ikke nok for OB.
Det fortæller Khemdees agent Caglar Koycu til fanmediet OBstruktion.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der var en klub, som faktisk var helt oppe og ville give 900.000 dollars for ham, men OB forlangte mere for ham på det tidspunkt, så der røg han ikke. Det var meget tæt på, men desværre endte det med, at han blev. Jeg tror stadig, klubben er meget interesseret i ham, så det kan være, de kommer med et bud til sommer, siger Caglar Koycu.
Agenten fortæller videre, at Jonathan Khemdee kunne få en månedsløn på mellem 400.00 og 500.000 kroner, hvis skiftet var gået igennem.
Nu håber han, at Khemdee for alvor kan slå igennem i OB, så prisen kan blive tættere på 20 millioner kroner.

OB
3F Superliga








