2021-03-17 15:14:05

Kasper Fisker stopper karrieren øjeblikkeligt

Kasper Fisker stopper karrieren med øjeblikkelig virkning på grund af problemer i sit ene knæ. Det oplyser Fremad Amager på sin Facebook-side.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Fremad Amager oplyser onsdag på sin hjemmeside, at Kasper Fisker stopper karrieren med øjeblikkelig virkning, da han fortsat har problemer i sit ene knæ.

Fisker skiftede i sommer til 1. divisionsklubben på Amager, efter hans kontrakt med Brøndby IF udløb, men nu er karrieren altså ovre.

- Kasper Fisker har tidligere i sin karriere været ramt af en alvorlig knæskade. Den seneste periode har budt på flere undersøgelser i relation til den knæskade, han desværre pådrog sig i perioden som spiller i Brøndby IF.

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Kasper Fisker stopper karrieren øjeblikkeligt
Foto: Fremad Amager

- Resultatet af de undersøgelser har været meget negative. Det betyder, at han nu er nødsaget til at stoppe karrieren som professionel fodboldspiller med øjeblikkelig virkning, fremgår det på klubbens hjemmeside.

Den 32-årige midtbanespiller nåede at tørne ud for Fremad Amager i 24 kampe, hvor det blev til et mål og et oplæg.

Han har i karrierens løb spillet for klubber som Skive, Hobro, Randers FC, Brøndby IF og Fremad Amager.

Annonce
Annonce

48 kommentarer

Se kommentarer