Vejle Boldklub er blevet ramt af en nedslående nyhed.
Fredag meddeler Superliga-klubben, at den nye back Ali Adnan til onsdagens træning blev alvorligt skadet og fik et vrid i knæet.
Irakerens korsbånd har vist sig at være revet over, så han er færdig for sæsonen.
- Det forreste korsbånd i venstre knæ er revet over, og nu venter der en lang periode med genoptræning for Vejle Boldklubs nyeste spiller, som i sidste uge ankom til Nørreskoven og hidtil blot har spillet omkring 30 minutter for klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vejle Boldklub vil støtte Ali Adnan igennem sit skadesforløb og hjælpe ham med at afsøge de for ham bedst tilgængelige genoptræningsmuligheder.
- Alle i Vejle Boldklub udtrykker stor sympati for Ali Adnan oven på denne ærgerlige nyhed og ønsker ham god bedring, skriver Vejle på egen hjemmeside.
27-årige Ali Adnan har tidligere spillet i blandt andet Udinese og Atalanta, mens det er blevet til 83 landskampe for Irak.
Venstrebacken debuterede mod Randers i seneste runde, hvor han fik 31 minutter.

Vejle Boldklub
3F Superliga






