Europa League -Johnsson nomineret til rundens EL-spiller
2020-08-12 09:50:54
Foto: Getty Images

Johnsson nomineret til rundens EL-spiller

FCK-målmand Karl-Johan Johnsson høster fornem hæder i form af en nominering til rundens spiller for sin indsats mod Manchester United i Europa League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

13 redninger og flere af dem fra klos hold har kastet en nominering til rundens spiller i Europa League af sig for FC Københavns Karl-Johan Johnsson.

Den 30-årige svensker dyster om prisen mod markspillerne Nicolo Barella fra Inter, Taison fra Shakhtar Donetsk og Lucas Ocampos fra Sevilla.

De tre stod for hver en scoring i deres respektive kampe.

Karl-Johan Johnsson stod et brag af en kamp mod Manchester United, men det var som bekendt ikke nok til at holde københavnerne i turneringen.

Englændernes Bruno Fernandes fik bugt med FCK-målmanden fra ellevemeterpletten i den forlængede spilletid og så kunne De Røde Djævle avancere i turneringen.

Fælles for de tre andre nominerede er, at de alle gik videre til semifinalerne i Europa League.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer