Marcos Mauro Lopez er fortid i Cadiz.
Det står klart, efter at klubben, der har Jens Jönsson på lønningslisten, onsdag annoncerede, at man har ophævet kontrakten med den 31-årige forsvarsspiller efter gensidig aftale.
Kontrakten udløb oprindeligt først den 30. juni, men nu er Lopez altså blevet fritstillet før tid, og klubben skriver, at den takker den argentinske forsvarsspiller for sin indsats og ønsker ham al det bedste for fremtiden.
Marcos Mauro Lopez ankom i 2017 fra Villarreals B-hold til Cadiz, for hvem det er blevet til 100 kampe for den argentinske forsvarsspiller.


Cadiz
La Liga








