Jesper Bøge forlængede tidligere på ugen sin aftale med Hobro, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommer 2024.
På det tidspunkt vil Bøge have været i den jyske klub i hele 11 år, men det har ikke altid været planen. Han har nemlig tit overvejet, hvorvidt han skulle prøve noget nyt.
Det fortæller Jesper Bøge til Nordjyske.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har mange gange tænkt, at jeg skal prøve noget nyt, men der er flere faktorer, som har gjort, at det aldrig skete. De gange, hvor vi har været i Superligaen, har jeg tænkt, at jeg var et godt sted. Vi spillede med i den bedste række, og jeg var fast starter, udtaler Jesper Bøge til Nordjyske.
Han indrømmer dog i samme interview, at et udlandsophold ville have været en fed oplevelse, men at den mulighed nok er væk, da han er blevet 31 år.
Jesper Bøge har i alt spillet 225 kampe for Hobro siden sin debut tilbage i 2013.

Hobro
NordicBet Liga








