I denne vinterpause har Jammerbugt FC-topscorer Bardhec Bytyqi forsøgt at finde sig en ny klub på et højere niveau.
Derfor har han været til prøvetræninger i flere klubber, men endnu er det endt uden held, og derfor er han nu tilbage i 2. divisionsklubben, fortæller han til Nordjyske.
- Der har været nogle prøvetræninger, som desværre ikke resulterede i noget. Men jeg er glad for at være tilbage. Jeg føler, jeg har niveauet til at tage skridtet op. Jeg tror på, jeg kan vise mig frem og tiltrække større klubber, siger han til Nordjyske.
Den 24-årige offensivspiller med albanske rødder har tidligere gjort sig i AaB, hvor det blev til tre kampe for klubbens førstehold. Han har været i Jammerbugt siden sommeren 2019.
Jammerbugt tester for tiden den canadiske Elie Gindo af, skriver avisen desuden.


Jammerbugt FC
2. division






