2021-11-22 08:45:03

Irriteret Peter Schmeichel: Qatar-VM er fodbold

En svensk journalist stillede flere spørgsmål om kritikken af VM i Qatar til Peter Schmeichel, der promoverer VM-slutrunden. Schmeichel vil ikke blande sig i debatten og blev ganske irriteret over spørgsmålene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

- Jeg ved ikke engang, hvad du vil. Er det fordi, at Sverige ikke kvalificerer sig, at du spørger på den måde?

Sådan lyder det fra Peter Schmeichel, der med et år til VM-slutrunden har været i Qatar i de seneste dage.

Her har han og flere fodboldkoryfæer promoveret VM i 2022 i forbindelse med det første Formel 1-løb i landet.

Peter Schmeichel blev interviewet af svenske Fotbollskanalen, og de to parter gik noget skævt af hinanden, da den svenske journalist spurgte den danske landsholdslegende om hans holdning til kritikken af slutrunden i Qatar, hvor værtsnationen blandt andet kritiseres for de forhold, som migrantarbejdere bydes.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Irriteret Peter Schmeichel: Qatar-VM er fodbold
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Schmeichel indledte med, at han ikke ønsker at blande sig i diskussionen af Qatar som værtsnation.

- Jeg troede, du ville spørge mig om situationen i Manchester United, og det er svært nok. Men det vil jeg overhovedet ikke blande mig i, og grunden til at jeg ikke vil blande mig er, at vi spiller fodbold, vi elsker fodbold og vi arrangerer fodboldturneringer alle steder i verden, siger han og tilføjer:

- Det har stået på altid. Det skal handle om fodbold, og der er mange, mange andre niveauer af denne debat, som aldrig tages op, men når det handler om fodbold, så bliver den altid taget op.

- Jeg synes, vi skal holde os fri af det. Der har været alle mulige andre arrangementer alle mulige andre steder i verden, som aldrig bliver berørt, og jeg sagde for nylig i Politiken, at jeg engang blev hyret af regeringen til at sidde med i en frokost, fordi et dansk selskab skulle have en koncession i et af de lande.

- Jeg bliver helt forvirret over, jeg godt kan tillade mig at gøre det, men vi kan ikke tillade os at spille fodbold. Så for mig handler det om fodbold, og politikken må dem, der har valgt at gøre karriere i politik, tage sig af, siger han til Fotbollskanalen.

Senere i interviewet går det dog skævt, da Schmeichel stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor fodboldspillere har fået ansvaret for at kæmpe 'slaget' – blandt andet fordi det danske landshold kommer til at bære Qatar-kritiske budskaber på sit træningstøj.

Her beder Schmeichel om eksempler fra andre sportsgrene, hvor journalisten fortæller, at ishockey-VM i 2021 blandt andet blev rykket fra Hviderusland på grund af modstand fra deltagerlande - herunder Danmark.

- Gjorde man det? Det ved jeg ikke noget om. Mit spørgsmål til dig er, hvorfor er det sporten, der skal gøre det her. Hvorfor er det ikke politikerne, der er valgt til at debattere og få de her ting ordnet.

- Jeg ved ikke engang, hvad du vil. Er det fordi, at Sverige ikke kvalificerer sig, at du spørger på den måde?, lyder det fra Schmeichel til journalisten, der siger, at han vil fortsætte med at spørge kritisk til Qatar uanset, om Sverige kvalificerer sig til VM eller ej.

Peter Schmeichel var blandt andet i Qatar med tidligere spillere som David Beckham, Patrick Kluivert, Andrea Pirlo og Samuel Eto'o.

Annonce
Annonce

46 kommentarer

Se kommentarer