I 2018 kom Urs Fischer og Markus Hoffmann til Union Berlin fra FC Basel.
Siden da er det kun gået en vej for den succesfulde duo og hovedstadsklubben.
Efter oprykning til Bundesligaen i første forsøg, sikrede klubben overlevelse i seneste sæson, hvor det blev til en 13. plads med ti point ned til playoff-pladsen om nedrykning.
I denne sæson er klubben i skrivende stund placeret som nummer seks, hvor de altså bejler til de europæiske pladser.
Derfor er det også kun naturligt, at klubben tirsdag har valgt at forlænge samarbejdet, der stod til at udløbe til sommer.
Klubben skriver dog ikke, hvor lang den nye aftale er.
Truppen indeholder også to danskere i form af Jakob Busk og Marcus Ingvartsen. Her har Busk længe haft svært ved at spille sig på holdet, da den seneste betydende kamp dateres tilbage til 7. april 2018 ifølge Transfermarkt.com.
Bedre går det Marcus Ingvartsen, der i denne sæson alene har spillet ni kampe, scoret et enkelt mål og assiterede to.

Union Berlin
Bundesliga





