1. divisionsklubben Fremad Amager har noget af en hurtigløber i truppen.
Den 19-årige nigerianske kant og angriber Olakunle Olusegun er således blevet målt til at løbe 36,4 kilometer i timen, og det er hurtigere end PSG-angriberen Kylian Mbappé, der er en af de hurtigste spillere i fodboldeliten.
Med sådan en spidskompetence følger der ofte fokus og interesse, og det fortæller Fremad Amager-offensivspilleren da også, at der er. Det gør han i et interview med B.T.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har fået besked omkring interesse fra klubber i både Danmark og klubber i udlandet. Det gør mig stolt med interessen, fordi jeg arbejder hver dag på at forbedre mine evner. I min første sæson har jeg udviklet mig både mentalt og fysisk, siger han til B.T.
Olusegun fortæller endvidere, at han føler sig klar til at komme videre, men det er ikke en nødvendighed.
Han kom til Fremad Amager fra russiske FDC Vista i sommeren 2020 og har en kontrakt på tre år.

Fremad Amager
NordicBet Liga




