Anssi Suhonen har spillet i HSV siden sommeren 2018, hvor han i første omgang skiftede klubbens ungdomshold.
Den 21-årige finne fik i denne sæson sin debut i 2. Bundesligaen, og det er siden blevet til 14 kampe på førsteholdet. Midtbanespillerens præstationer er nu blevet anerkendt med en kontraktforlængelse.
Den nye kontrakt løber frem til sommeren 2026, og det glæder klubbens sportsdirektør Michael Mutzel, som fortsat ser et sort udviklingspotentiale i Suhonen.
- Anssi har taget et stort skridt fremad i sin udvikling i denne sæson og har fundet sin plads på holdet. I sine optrædener for HSV, men også for det finske U21-landshold, har han flere gange tilkendegivet sine evner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ser fortsat et stort udviklingspotentiale hos Anssi og er meget stolte over, at endnu en spiller fra vores akademi har taget springet til de professionelle og har forpligtet sig til HSV på lang sigt.
Midtbanespilleren selv var er da også godt tilfreds med sin nye aftale.
- Klubben har altid støttet mig på min vej fra ungdomsholdene til førsteholdet. Det vil jeg gerne betale tilbage med gode præstationer i fremtiden, især da jeg føler mig ekstremt godt tilpas på det unge hold, lyder det fra Suhonen
HSV med danske Mikkel Kaufmann i truppen er lige nu nummer seks i 2. Bundesligaen.

Hamburger SV
2. Bundesliga







