Manchester United har fyret Erik ten Hag, og afløseren findes med stor sandsynlighed i Portugal.
Tirsdag bekræftede Sporting, at United formelt har henvendt sig i forhåbningen om at købe træner Ruben Amorim fri af kontrakten.
Senere samme dag var Sporting i aktion og vandt 3-1 i den portugisiske pokalturnering.
Efterfølgende blev Amorim spurgt ind til Uniteds interesse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ingen ved, om dette var en afskedskamp. Det er endnu ikke besluttet, om der bliver tale om en afsked, og derfor kommer jeg til at analysere kampen.
- Jeg har ikke mere at sige. Alt, hvad jeg siger, vil skabe mere støj. Der er ikke noget konkret at sige. Jeg ønsker ikke at puste mere til denne sag, udtalte Ruben Amorim ifølge Abola.
Ruben Amorim har en frikøbsklausul på 75 millioner euro. Den skal Manchester United betale, hvis portugiseren skal købes fri.

Manchester United
Sporting CP
Primeira Liga









