32-årige Benjamin Hübner har forlænget sin kontrakt med Hoffenheim.
Det bekræfter den tyske klub på sin hjemmeside fredag formiddag.
Her bliver det oplyst, at Hoffenheim og Hübner er blevet enige om en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2023. Samtidig er der en option i kontrakten på yderligere en sæson.
Alexander Rosen, der er fodbolddirektør i Hoffenheim, udtaler på hjemmesiden følgende om kontraktforlængelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er ikke kun en vigtig faktor for os på grund af hans sportslige evner. Han bidrager også med en masse erfaring, viden og klubidentitet, siger han.
Selv fortæller Hübner, at han aldrig var i tvivl om, hvorvidt han skulle takke ja eller nej til en forlængelse.
- Jeg har hele tiden været sikker på, at jeg ville fortsætte her i Hoffenheim, hvor vi skal jagte mere succes fremover, siger han.
Benjamin Hübner har været i Hoffenheim siden sommeren 2016.

Hoffenheim
Bundesliga










