2021-01-24 11:57:56

Hertha Berlin fyrer direktør og cheftræner

Hertha Berlin oplyser søndag, at klubben har valgt at fyre cheftræner Bruno Labbadia og sportsdirektør Michael Preetz.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hertha Berlin har været i en nedadgående kurve over de seneste uger, og det tager klubbens ledelse nu konsekvensen af.

Således er klubbens cheftræner Bruno Labbadia søndag blevet fyret, men det er ikke kun den 54-årige træner, som må ud.

Hertha Berlin har nemlig også valgt at sige farvel og tak til sportsdirektør Michael Preetz, som har været i klubben i siden 2003.

Klubben oplyser i en pressemeddelelse, at den tidligere tyske forsvarer Arne Friedrich overtager ansvaret som sportsdirektør frem til sommer, mens klubben i de kommende dage vil afgøre, hvem der skal være cheftræner i stedet for Labbadia.

Hertha Berlin er nummer 14 i Bundesligaen og har 17 point efter 18 kampe.

Lørdag tabte Hertha Berlin med hele 1-4 til Werder Bremen.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer