Søndag får HB Køge besøg af Fremad Amager, her er der vigtige point på spil for begge mandskaber. HB Køge jagter en plads i top seks, mens Fremad Amager har brug for point i jagten på overlevelse i 1. division.
I opgøret kommer Nemanja Cavnic til at stå over for sin tidligere arbejdsgiver, men den store forsvarer kommer ikke til at give gaver til sine tidligere holdkammerater.
Det fortæller han forud for opgøret til HB Køges hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har brug for en sejr. Vi vil i top 6 og har brug for alle point. Det er en fordel for os at vi skal spille på hjemmebane, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at vi kan tage alle tre point
- Jeg havde tre gode år i Fremad Amager, og kender klubben godt. Der er sket en masse ændringer siden jeg var der, så det er ikke helt den samme klub, som dengang. Det betyder ikke så meget for mig, at det lige netop er dem, vi skal møde. Selvfølgelig har jeg nogle følelser, men når vi er ude på banen glemmer jeg alt om det, og så jeg vil bare gerne have en sejr, afslutter Cavnic.
26-årige Cavnic skiftede i sommer fra Fremad Amager til HB Køge.
Begge mandskaber har fået en enkelt sejr i foråret. HB Køge indtager lige nu en syvendeplads i tabellen, mens Fremad Amager er nummer 11.

HB Køge
Fremad Amager
NordicBet Liga








