Daniel Agger skal finde sig et alternativ i sin defensiv i de resterende kampe i efteråret.
Forsvareren Mathias Nielsen vred nemlig rundt i knæet i weekendens opgør mod Nykøbing FC, og nu har scanninger vist, at han delvist har overrevet et ledbånd i sit knæ, hvorfor han ikke kommer i aktion mere i år.
Det oplyser HB Køge på sin hjemmeside, hvor 30-årige Nielsen fortæller:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kommer til at tage noget tid, og det ser svært ud i forhold til at nå tilbage til de resterende kampe i efteråret. Forhåbentlig er jeg med til opstarten til foråret, så det er det, jeg arbejder henimod.
- Det gode for mig er jo, at det ikke var korsbåndet eller en gentagelse af den skade jeg har haft tidligere, hvor brusken i mit knæ blev slået i stykker, siger han.
Nielsen har været en fast del af HB Køges hold i denne sæson, hvor han er noteret for 11 kampe. Han ærgrer sig over, at han nu må sidde ude i en længere periode, for han kom til HB Køge fra Randers FC for at få masser af spilletid.

HB Køge
NordicBet Liga






