Landshold -Gunnarsson glæder sig til Pogba-duel
2016-07-02 23:24:04
Foto: Getty Images

Gunnarsson glæder sig til Pogba-duel

Aron Gunnarsson ser frem til at prøve kræfter med en af verdens bedste midtbanespillere, når Island i morgen møder Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Island og Frankrig tørner søndag sammen i den sidste af de fire EM-kvartfinaler, og her venter der islændingene en parade af stjernespillere.

En af dem er Paul Pogba, og kaptajn Aron Gunnarsson ser frem til sin duel med Juventus-spilleren.

- Det er altid bedst og sjovest at spille mod de bedste i verden. Han er helt klart i den kategori, han er en af de bedste. Men det er bare en duel på banen, jeg er klar til at kæmpe mod alle, og jeg synes, jeg har gjort det okay indtil videre, siger Gunnarsson ifølge uefa.com.

Island har vundet to og spillet to uafgjorte ved EM-slutrunden.

Annonce
Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer