Eliteserien -Godset-kaptajn vil styre mod SønderjyskE
2016-07-21 08:45:01
Foto: Getty Images

Godset-kaptajn vil styre mod SønderjyskE

Strømsgodsets anfører, Lars Vilsvik, tror på, at nordmændene kommer til at styre aftenens Europa League-kvalifikationskamp mod SønderjyskE.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE debuterede i torsdags i Europa League-kvalifikationen, da de hjemme slog Strømsgodset med 2-1. I aften er der returopgør på kunstgræsset på Marienlyst Stadion, og her tror nordmændenes anfører, Lars Vilsvik, at man kan sikre videre avancement.

- Jeg tror, vi kommer til at styre kampen, og så må vi være dygtige til at holde balancen. Jeg tror vi kommer til at have bolden endnu mere end i første kamp, og selvom vi er bagud 2-1, er udgangspunktet fint for os, siger Vilsvik til klubbens hjemmeside.

- De har et fysisk stærkt hold, men i første kamp synes jeg de virkede slidte efter en time. Jeg tror på, at vi kan komme til at styre opgøret, og skal bare passe på ikke at gå i deres fælder.

Aftenens kamp bliver ikke vist på dansk TV.

Annonce
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten