2021-11-05 17:23:47

Glæde hos Vejle-chef: En klar forstærkning

Den tekniske chef hos Vejle Boldklub, Johan Sandahl, jubler over tilgangen af Ali Adnan, da klubben har fået en spiller ind, som er en klar forstærkning af truppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Vejle Boldklub indledte weekenden med nyt på transferfronten, da de kunne præsentere Ali Adnan som ny spiller.

Det er en aftale, som har skabt stor glæde i Nørreskoven, da det er en irakisk landsholdsspiller med erfaring fra Serie A, som skal hjælpe klubben i jagten på overlevelse i 3F Superligaen.

Det fortæller Vejles tekniske chef, Johan Sandahl, til klubbens hjemmeside.

- Ali Adnans CV taler sit eget tydelige sprog. Han er en kvalitetsspiller, som er klar til at gøre en forskel. Ali har en god alder og er en bærende pille på det irakiske landshold, som han pt. er på landsholdsopgave med, og derudover har han været en profil på hold i stærke ligaer som den tyrkiske og den italienske. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Glæde hos Vejle-chef: En klar forstærkning
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Med tilgangen af en erfaren kvalitetsspiller som Ali Adnan sender vi som klub et klart signal om vores ambitioner om en stærk forårssæson og ikke mindst om vores ufravigelige mål om at sikre klubben overlevelse i landets bedste række, udtaler Johan Sandahl.

Den tekniske chef kommer desuden også ind på, hvilken type spiller som fansene kan forvente.

- Ali Adnan er en ledertype og en stor trussel offensivt. Som back har han nogle meget særlige kvaliteter, fordi han er lige så god i det offensive som i det defensive, og jeg betragter ham som en klar forstærkning til et i forvejen konkurrencedygtigt førstehold.

27-årige Ali Adnan har senest været hos Vancouver Whitecaps i MLS, hvor han i alt nåede 53 kampe i alle turneringer med tre mål og otte assists til følge.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten