3F Superliga -Glad Ole N: Konate har sat sit aftryk i ligaen
2019-05-16 13:38:30
Foto: Getty Images

Glad Ole N: Konate har sat sit aftryk i ligaen

Vendsyssels sportsdirektør Ole Nielsen glæder sig over den nye aftale med Tikemoko Konate, som har sat sit præg i Superligaen.

Vendsyssel har forlænget kontrakten med Tiemoko Konate frem til sommeren 2022.

Den ivorianske kantspiller havde oprindeligt kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Ole Nielsen glæder sig derfor over den nye aftale.

- Fra dag et har Tiémoko Konaté sat sit aftryk – ikke bare i vores spillertrup, men i hele Superligaen. Han er en profil, og vi er glade for, at vi nu har papirer på ham indtil sommeren 2022, siger sportsdirektør Ole Nielsen i en pressemeddelelse.

- Konaté har været med til at højne niveauet til træningen, og han er yderst professionel i sin tilgang til det at være fodboldspiller. Samtidig er han faldet godt til – ikke bare i klubben, men også i Hjørring, hvor han har bosat sig. Han nyder at være her og er glad for området.

29-årige Tiemoko kom til Vendsyssel efter et ophold i tjekkiske Mlada Boleslav.

 

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten