Én gang Liverpool, altid Liverpool.
Ovenstående kan lyde som en floskel, men hedder man Steven Gerrard, er der øjensynligt noget om snakken.
Den 44-årige scouser spillede hele karrieren for barndomsklubben fra Merseyside med undtagelse af et par afsluttende år i Los Angeles Galaxy.
Og selvom han i dag er cheftræner i saudiarabiske Al-Ettifaq, så fylder The Reds stadig meget for den forhenværende kaptajn i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det indrømmede Gerrard, da han sammen med målmandstræner John Achterberg gæstede fanmediet The Redmen TV's 12 timers velgørenheds stream i optakten til Liverpools møde med RB Leipzig.
- John og jeg har mere end bare et øje på det. Vi planlægger alle vores trænignspas efter Liverpools-kampe.
- Et par af spillerne er ved at fange det nu, vi har trænet klokken 21 og 22 om aftenen, sagde han med et grin under indslaget.
Steven Gerrard har tidligere trænet Rangers og Aston Villa.

Liverpool
Al-Ettifaq









