Premier League -Fulham køber back i Lyon
2020-09-10 18:13:15
Foto: Getty Images

Fulham køber back i Lyon

Fulham har forstærket bagkæden med Kenny Tete, der skifter til den nyoprykkede Premier League-klub fra Lyon.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fulham skal kæmpe med næb og kløer for at overleve som oprykker i Premier League, og nu har klubben hentet forstærkning.

Den 24-årige hollandske højreback Kenny Tete skifter til Fulham fra Lyon. Det skriver London-klubben på sin hjemmeside.

- Det er en fed følelse, og jeg føler mig velsignet over at være her. Jeg kan ikke vente med at starte min nye rejse og møde mine nye holdkammerater, siger han og fortæller, at det ikke var en svær beslutning at forlade Lyon til fordel for det engelske.

- Jeg hørte om Fulhams interesse og var overvældet. Jeg snakkede med folkene omkring mig og vidste hurtigt, at jeg gerne ville skifte. Fulham er tilbage i Premier League, og jeg vil give 100 % for, at vi bliver der.

Kenny Tete har skrevet under på en fire-årig aftale med Fulham med mulighed for forlængelse endnu et år. Klubben melder ikke noget ud om prisen på hollænderen.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer