Sheffield United har længe forsøgt at forlænge aftalen med John Lundstram, men nu ser Premier League-klubben ud til at have givet endegyldigt op.
26-årige Lundstram har kontrakt til sommeren 2021, og samarbejdet bliver ikke forlænget grundet spillerens ønske, fortæller Sheffield-manager Chris Wilder.
- Det har været meget frustrerende. Vi har tilbudt ham en virkelig god kontrakt, men han og hans agent har besluttet, at han ikke vil skrive under.
- Jeg vil have John til at stoppe her. Vi har været i dialog i en del måneder. Jeg har respekt for Johns beslutning. Han er stadig Sheffield United-spiller, og han er stadig tilgængelig for holdet, siger Chris Wilder ifølge klubbens Twitter-profil.
John Lundstram har været i Sheffield United siden 2017, hvor han kom til fra Oxford.


Sheffield United
Premier League




