Fremad Amager sender deres 20-årige midtbanespiller Bilal Masaad til FC Roskilde.
Midtbanemanden har endnu ikke været i kamp i 1. division i denne sæson, og han skifter derfor til FC Roskilde på en lejeaftale året ud.
- Der er meget konkurrence inde centralt på holdet. Vi kigger altid efter løsninger i truppen, og vi vil gerne kunne gøre det bedste for klubben og spillerne. Derfor har den gode dialog med FC Roskilde også ført til en aftale om et lejeophold for Bilal. Vi ønsker ham god vind med opholdet det næste halve år, siger cheftræner Azrudin Valentic.
Bilal Masaad har spillet otte førsteholdskampe for Fremad Amager.


FC Roskilde
Fremad Amager
NordicBet Liga
2. division



