2021-05-10 17:00:02

Fremad Amager-profil jagtes af norsk klub

Norske Tromsø forsøger i øjeblikket at hente Fremad Amagers Felix Winther til klubben. Det fortæller Winthers agent, Christian Bysted, til mediet Adressaavisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Endnu en spiller kan være på vej væk fra Fremad Amager, da norske Tromsø er på jagt efter en midtbanespiller, der kan styrke deres nuværende trup.

Her har de fået øjnene op for Fremad Amagers Felix Winther, skriver den norske avis Adressaavisen mandag.

Og de har åbenbart fat i noget, da Winthers agent, Christian Bysted, indrømmer, at der har været samtaler i gang vedrørende et muligt skifte til norsk fodbold.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Fremad Amager-profil jagtes af norsk klub
Foto: Fremad Amager

- Det er rigtigt, at der er en dialog med Tromsø. Så meget kan jeg da sige, men ikke så meget mere det.

Men Bysted tror dog på, at Winther kan nå at skifte til Tromsø, inden transfervinduet i Norge lukker onsdag.

- Ja, det tror jeg. Vi kan blive enige, og der er tid nok, fortæller Christian Bysted til Adressaavisen.

20-årige Felix Winther har kontrakt med Fremad Amager frem til 2023. Han står i denne sæson noteret for 23 kampe i 1. division.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer