Han har fortid i den hollandske storklub PSV's ungdomsafdeling, og nu skal Robin Lauwers tørne ud for Fremad Amager.
De sidste tre uger har den belgiske midtbanekreatør trænet med holdet, og det har altså været nok til at overbevise sportschef Jacob Gaxe Gregersen og co.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Robin har imponeret os på nogle områder, hvor vi mangler lidt mere kvalitet. De tre uger hvor han har trænet med, har han vist sig godt frem både på og udenfor banen.
- Han har siden dag 1 arbejdet stenhårdt på at spille sig til en kontrakt, og har vist stor interesse for at være en del af holdet. Grundet hans fodbolduddannelse i Holland, er han rigtig godt skolet teknisk. Hans overblik og håndtering på bolden giver os nogle flere muligheder i offensiven, siger Gaxe.
Robin Lauwers kan debutere mod Hvidovre på søndag.

Fremad Amager
NordicBet Liga



