Fremad Amager og AC Horsens tørner lørdag sammen på Sundby Idrætspark, når de to hold jagter deres første sejr i den nye sæson af NordicBet Ligaen.
Opgøret bliver Amager-klubbens første hjemmekamp i denne sæson, og derfor får fansene en vigtig rolle mod Horsens, da de kan være med til at presse modstanderen.
Det fortæller Fremad Amagers Hans Christian Bonnesen til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var lidt specielt at starte mod min tidligere klub (FC Helsingør, red.), men det var hurtigt glemt, og jeg havde fuldt fokus på mine opgaver. Det engagement skal vi tage med ind til kampen i morgen og give den alt, den kan trække for os selv og for fansene.
- Jeg glæder mig helt vildt til at spille foran fansene hjemme i Sundby. Det er vigtigt med deres opbakning, og de kan hjælpe os med at tryne Horsens ned.
- Jeg husker selv, hvordan det var som gæst i Sundby Idrætspark som Helsingør-spiller i efteråret sidste år, og det var med til at presse modstanderen, udtaler Hans Christian Bonnesen.
Opgøret mellem Fremad Amager og AC Horsens starter klokken 13:30.

AC Horsens
Fremad Amager
NordicBet Liga






