Fredericia starter forårssæsonen i 1. division op fredag mod Viborg, og dagen inden har klubben så sikret sig forstærkning.
Det drejer sig om den 24-årige midtbanespiller Mikkel Basse, som kommer til klubben efter en periode uden klub.
Han har skrevet under på en aftale, der løber for resten af sæsonen efter at have vist sig frem ved en række prøvetræninger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en styrkelse af truppen, hvilket giver os flere muligheder til foråret. Vi var allerede tæt på en aftale med ham i sommers, så det glæder os, at han er kommet nu.
- Han har uden tvivl niveauet til 1.division, så det er en spiller med gode individuelle kompetencer, vi har fået, siger Fredericia-direktøren Stig Pedersen.
Mikkel Basse kommer til Fredericia med solid erfaring fra 1. division og en enkelt sæson i Superligaen med FC Helsingør. Han spillede i Vendsyssel frem til sidste sommer, men har altså siden stået uden klub.

FC Fredericia
NordicBet Liga






