Bundesliga -Første Bundesliga-spiller testet corona-positiv
2020-03-14 11:31:39
Foto: Getty Images

Første Bundesliga-spiller testet corona-positiv

Paderborns Luca Killian er som den første Bundesliga-spiller blevet testet positiv for coronavirus.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bundesligaen besluttede fredag eftermiddag i en kovending, at weekendens runde skulle udsættes og kort efter kom så første tilfælde af coronavirus ved en Bundesliga-spiller.

Det oplyser oprykkerne Paderborn, hvis forsvarer Luca Kilian således fredag blev testet positiv for coronavirussen. 

Flere 2. Bundesliga-spillere var inden da testet positive, hvorfor Hannover 96 og 1. FC Nürnberg havde sendt sine trupper i karantæne.

I Paderborn vil man lørdag udføre test på resten af truppen, oplyser klubben.

Bundesligaen og 2. Bundesliga skulle fredag, lørdag og søndag have rullet for lukkede døre, da man oprindeligt havde besluttet at suspendere de to bedste ligaer fra mandag den 16. marts. 

Nu er ligaerne således under suspendering frem til 2. april.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten