




Tirsdag aften rullede klubfodbolden igen i Belgien, da ottendedelsfinalerne i pokalen skulle afgøres.
Der fandt et danskeropgør sted i Antwerp, hvor gæsterne fra Standard stillede med Jacob Barrett fra start mod hjemmeholdet med Viktor Fischer på bænken.
Værterne skulle komme bedst fra land, da Jelle Bataille gjorde det til 1-0 efter et kvarters spil, da Calvin Stengs spillede ham fri, og han kunne drible ind i feltet og lægge bolden i det fjerne hjørne.
Mål var der ikke flere af i første halvleg, men det ændrede sig efter 55 minutters spil.
Denne gang var det Michael Frey, som rettede Abnor Mujas afslutning af med en kattepote, og så stod der 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Herfra gik det stærkt, for bare fire minutter senere kunne assistmageren Muja notere sig for sit første mål nogensinde i Antwerp-trøjen.
Denne gang lagde Frey op til holdkammeraten, og en 3-0-føring var en realitet.
Midtvejs i halvlegen skulle det blive endnu sværere for Barrett og co., da de blev reduceret til ti mand i diamantbyen.
Det var Noe Dussenne der så rødt, og han missede derfor også, at Viktor Fischer kom på banen i det 75. minut før Calvin Stengs gjorde det til slutresultatet 4-0.
Dermed er Royal Antwerp videre til kvartfinalerne i den belgiske pokalturnering, hvor også Andrew Hjulsager og Gent spillede sig videre med en 2-0 overtidssejr over Cercle Brugge.

Standard Liege
Royal Antwerp







