Fire unge Brøndby-spillere gør førsteholdet ved selskab.
Brøndby har sendt de fire unge spillere op på førsteholdet, hvor de fremover skal være en del af Superliga-setuppet.
Det er Marinus ’Mini’ Larsen, Christian Friedrich, Bertram Kvist og Oscar Schwartau, der nu skal være en del af førsteholdstruppen.
- Sidste sæson gik over 30 procent af spilletiden i vores Superliga-trup til spillere med baggrund i Brøndby Masterclass, og det vidner om, at vi i tråd med vores strategi har fokuseret vores arbejde med Brøndby Masterclass.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I det hele taget er det en fornøjelse at være vidne til det arbejde, der til dagligt udfolder sig i Brøndby Masterclass.
- Lindstrøm, Frendrup, Hermansen og Slimane er blandt de seneste gode eksempler, og denne sommer står vi altså igen med en række unge og meget talentfulde spillere, som vi har stor tro på, og som nu får de mulighed for at prøve kræfter og dele omklædningsrum med vores Superliga-spillere, fortæller fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Marinus Larsen får nummer 39 på førsteholdet, mens Friedrich, Kvist og Schwartau får henholdsvis 37, 32 og 33.

Brøndby IF







