International -Finner skuffede over afsked med VB-brasser
2020-09-08 12:02:43
Foto: Getty Images

Finner skuffede over afsked med VB-brasser

Den finske klub Helsinki IFK er skuffede over at miste Vejle-lejesvenden Luis Henrique midt i sæsonen og har ikke kunnet forberede sig på den, siger klubbens sportsdirektør.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Vejle Boldklub har hentet angriberen Luis Henrique hjem fra finske Helsinki IFK, selvom hans lejeaftale løb frem til nytår.

I den finske klub er man skuffede over at miste den 22-årige offensivspiller, og beskeden er kommet meget pludseligt.

- Vi er selvfølgelig skuffede over, at Luis ikke fortsætter hos os til slutningen af sæsonen. Beslutningen var ikke vores og blev først truffet i slutningen af sidste uge, så vi har ikke kunnet forberede os på den, siger sportsdirektør Mika Lönnström til HIFK's hjemmeside.

- Vi vil nu fortsætte med det nuværende hold til slutningen af sæsonen, og nu er det tid til nye ansvarsområder. I forbindelse med corona-pandemien blev det aftalt ikke et rekruttere nye spillere, og vi har fulgt dette.

Det finske transfervindue lukkede den 6. september.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer