FC Nordsjælland hentede i 2019 Tony Miettinen til klubben fra KuPS, men nu siger FCN farvel til forsvarsspilleren.
Den 18-årige finske stopper vender således tilbage til den klub, han blev hentet i for et par år siden.
- Han spillede regelmæssigt på U19 det første år, men er efterfølgende blevet ramt af en del skader. Særligt den seneste sæson har han været udfordret med skader, og samtidig har der været stor konkurrence på hans position.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tony er seniorspiller nu, og derfor er det det rigtige skridt for ham, at han nu skifter hjem til Finland i jagten på kontinuerlig seniorfodbold.
- Vi ønsker Tony alt det bedste og glæder os til at følge med i den fremtidige karriere, siger Head of Coaching på FC Nordsjællands akademi Alexander Riget til klubbens hjemmeside.
Miettinen nåede en enkelt officiel førsteholdskamp for FCN.

FC Nordsjælland
KuPS
3F Superliga



