FC Midtjylland har det sidste halvandet år haft Michael Baidoo udlånt til norske FK Jerv, der spiller i den næstbedste norske række.
Nu oplyser de forsvarende danske mestre, at Baidoo skifter permanent til den norske klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Michael har spillet godt for Jerv i en lang periode efterhånden, så det er kun naturligt, at aftalen nu bliver permanent. Alle parter er tilfredse, og det er jo altid godt, men det vigtigste er selvfølgelig Michael, som er et godt sted og kan udfolde sit potentiale der. Vi ønsker ham god vind fremover, siger sportsdirektør Svend Graversen til FCM's hjemmeside.
Den 21-årige ghanesiske offensivsspiller kom FC Midtjylland i 2017, og han har blot optrådt tre gange for FC Midtjyllands førstehold.

FC Midtjylland
Jerv
3F Superliga
1. Division





