
FC Midtjylland tabte tirsdag med 0-1 til PSV i returopgøret i Champions League-kvalen og røg dermed ud med samlet 0-4.
Ikke desto mindre mener Dion Cools, at holdet kan være stolt af præstationen mod de stærke hollændere.
- Vi vidste, det var en hård modstander, hvor vi skulle stå godt i defensiven, og det gjorde vi rigtig godt, siger han til FCM TV.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skulle forsøge at skabe nogle chancer, og det formåede vi, men desværre lykkedes det ikke at score, og så lukkede vi et mål ind til sidst. Jeg mener, vi kan være stolte.
- Det er ikke altid nemt at spille på en ny position, men vi er meget selvsikre, og alle ved, hvad de kan forvente af hinanden, og alle gjorde det rigtig godt i kampen.
FCM kan nu se frem til deltagelse i Europa League-gruppespillet.

FC Midtjylland
Champions League









