Trods sine 35 år har Jeppe Kjær spillet en glimrende efterårssæson for FC Helsingør, for hvem han har scoret ni kasser for i 13 kampe.
For nylig meldte Helsingør dog ud, at Jeppe Kjær er blevet langtidsskadet og formentlig misser resten af sæsonen.
Derfor satser cheftræner Morten Eskesen på, at der bliver hentet nyt blod til angrebet i vintertransfervinduet. Det siger han til sn.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil godt have en erstatning for Jeppe. Jeg synes, vi er dækket godt ind i forsvaret. Jeg kunne godt tænke mig en angriber med mål i støvlerne.
- De andre angribere har jo ikke scoret, og Sebastian Czajkowski har været uheldig med skader. Vi kommer til at mangle Jeppe, så mit ønske er, at han skal erstattes, siger Morten Eskesen til sn.dk.
FC Helsingør overvintrer som nummer otte i 1. division, hvor oprykkerne har hentet 20 point i 16 kampe.

FC Helsingør
NordicBet Liga





