



Søndag var assistenttræner Claus Nørgaard i spidsen for Esbjerg mod AaB, fordi cheftræner John Lammers sad ude med karantæne.
Nørgaard kunne se sine tropper falde sammen i første halvleg og indkassere fire mål, som endte med at blive kampens eneste i 0-4-nederlaget til AaB, og Nørgaard var langt fra glad for præstationen, afslørede han efter kampen til TV3+.
- Den (præstationen, red.) er utroligt skuffende. Jeg synes egentlig, at vi kommer okay ind i kampen, og de første 20 minutter virker vores gameplan, men så er der nogle små ting, der går os imod, siger han og nævner et annulleret mål og AaBs første mål, som årsager til, at Esbjerg faldt sammen i første halvleg.
- Det er når tingene går os imod, at vi falder for hurtigt, og det er selvfølgelig også et resultat af, at vi ikke har fået så mange point, som vi havde håbet. Der skal ikke være nogen undskyldninger, og vi skal have så mange point på kontoen som muligt, for det er der brug for.
Esbjerg har efter fem kampe i Superligaen skrabet et enkelt point til sig.


AaB
Esbjerg fB
3F Superliga






