1. divisionsklubben Esbjerg fB kan torsdag præsentere en ny målmand i klubben i form af den 23-årige målmand Ramon ten Hove, som har været på fri transfer efter hans aftale med Feyenoord udløb tidligere på sommeren.
Ten Hove har i de seneste dage vist sig frem i det vestjyske ved en prøvetræning, og det har han gjort så godt, at det nu er blevet til en permanent aftale frem til sommeren 2023.
Det oplyser EfB på sin hjemmeside, hvor Ten Hove fortæller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er blevet taget godt imod af alle i klubben fra første dag, og er glad for at have lavet en permanent aftale. Jeg er en person med store ambitioner, og det har EfB også, hvor målet er oprykning til Superligaen, og jeg vil gøre mit til, at vi får en stor sæson, siger den nyslåede Esbjerg-målmand.
Esbjerg fB sagde tidligere farvel til klubbens førstemålmand Mads Kikkenborg, som fik ophævet sin aftale med den konfliktramte 1. divisionsklub efter gensidig aftale.

Feyenoord
Esbjerg fB
NordicBet Liga







