2021-06-18 14:11:31

EfB forlænger med talentfuld rekord-debutant

Esbjerg har forlænget til 2024 med 16-årige Phun Mang, der tidligere i år blev den yngste debutant i klubbens historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

I februar skrev Phun Mang klubrekord i Esbjerg, da han blev indskiftet mod Silkeborg og blev den yngste spiller nogensinde til at optræde for vestjydernes førstehold.

Siden er det blevet til yderligere fem kampe i EfB-trøjen, og nu bliver den lovende midtbanespiller belønnet med en ny kontrakt til sommeren 2024.

- Phun Mang har nogle helt åbenlyse spidskompetencer i form af blandt andet god teknik og høj fart både med og uden bold, og vi tror på, at vi i fællesskab kan udvikle og bygge yderligere på. 

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -EfB forlænger med talentfuld rekord-debutant
Foto: Foto: Esbjerg

- Det er blandt andet derfor, at vi har valgt at lave en ny aftale med Phun, og vi glæder os til at se mere til ham på Blue Water Arena fremover, siger Esbjerg-direktør Brian Bo Knudsen.

Forlængelsen vækker naturligvis også stor glæde hos hovedpersonen.

- Først og fremmest er jeg utrolig glad og stolt over at blive tilbudt en kontraktforlængelse. Hvis man kigger på min udvikling, så har jeg taget store skridt i den rigtige retning det seneste år, hvor jeg også har fået spilletid på førsteholdet. 

- Jeg var derfor aldrig i tvivl om, om jeg skulle forlænge, for EfB er en god klub at være i med fantastiske rammer, så det var et let valg, siger Phun Mang.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten