Tyskland -Düsseldorf henter offensivspiller i Ingolstadt
2019-04-10 16:45:02
Foto: Getty Images

Düsseldorf henter offensivspiller i Ingolstadt

Den 24-årige Ingolstadt-spiller Thomas Pledl skifter til Fortuna Düsseldorf, når hans kontrakt hos 2. Bundesliga-klubben udløber til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fortuna Düsseldorf er allerede begyndt at forberede sig til næste sæson. Klubben har således sikret sig en aftale med 24-årige Thomas Pledl, som kommer til fra Ingolstadt i 2. Bundesliga.

Offensivspilleren har kontraktudløb i Ingolstadt og kommer dermed gratis til Düsseldorf, der har givet ham en kontrakt, som løber frem til sommeren 2021.

- Det er en stor ære for mig, at jeg fra den kommende sæson kommer til at spille Bundesliga-fodbold i Düsseldorf, siger Thomas Pledl til klubbens hjemmeside.

- Bundesligaen er en drengedrøm, og det er det største, man kan opnå som fodboldspiler, siger Thomas Pledl.

Den 24-årige tysker gør sig på den offensive midtbane. Han har spillet 21 kampe i 2. Bundesliga i denne sæson og har bidraget med ét mål og to assists.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten