1
Jordon Ibe blev denne sommer klubløs, da hans kontrakt med Bournemouth udløb efter fire år.
Nu har den tidligere Liverpool-kantspiller så fundet sig en ny klub, da Championship-klubben Derby henter den 24-årige englænder på en toårig aftale.
Det oplyser Derby på sin hjemmeside.
Ibe har tidligere været forbi Derby, da han i en halvsæson var udlejet fra Liverpool. Han scorede fem kasser og lavede et oplæg undervejs.
Ibe nåede 92 kampe for Bournemouth, og i Liverpool blev det til 58 kampe.


Derby
Championship





