La Liga -Deportivo-spiller håner ny Betis-træner
2016-11-15 13:55:07
Foto: Getty Images

Deportivo-spiller håner ny Betis-træner

Deportivos Luisinho mener, Betis kommer til at være en del af bundkampen efter at have hyret den tidligere Deportivo-træner Victor Sanchez.

Riza Durmisis Betis har hyret Victor Sanchez efter en skidt sæsonstart og en fyring af Gus Poyet, og det er en ansættelse, der vækker glæde i Sanchez' ex-klub Deportivo.

I hvert hos den 31-årige portugisiske forsvarsspiller Luisinho, der tydeligvis ikke har meget til overs for sin tidligere chef.

- Han er heldig med at have fundet sig en ny klub. Og det er godt nyt for os. Betis er en direkte rival i ligaen, og de kommer nu til at arbejde hårdt for at undgå nedrykning til Segunda, siger Luisinho ifølge footballespana.net.

Sanchez blev i maj fyret i Deportivo, hvor han og Luisinho havde flere verbale sammenstød.

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten